Oppe i klitterne ses den gamle tjæreplads, der var ejet af fiskerne i et tjærelaug, som gav
ham ret til at benytte tjæregryden i det antal dage, han havde brug for det.
Tjæreanlægget består af gryde, tjærelad og hejseværk. Rundt om gryden er muret en kappe op, hvori der findes en indfyringsluge til det brænde, der blev brugt til at varme tjæren op med. Dertil kommer en skorsten med renselem.
Tjæren blev varmet op i tjæregryden for at få den tyndtflydende. Ved hjælp af hejseværket blev garnene dyppet i tjæren og derefter hejst op på tjæreladet, så overskydende tjære kunne løbe ned i tjæregryden igen. Herefter blev garnene lagt til tørre i græsset eller på stativer rundt omkring på tjæreanlægget.
Garntjæring foregik et par gange i løbet af en fiskesæson, som kunne vare en 9-10 måneder, alt efter vejrliget. Det var hårdt og svidende arbejde, hvortil man havde arbejdstøj, støvler o. lign., som kun blev brugt ved tjæring.
Næste: klik her >>>
Tilbage til oversigt: klik her >>>
