Palle Rosenkrantz (1867-1941), forfatter

 
Biografi
Palle Rosenkrantz, forfatter og baron, født 20.04.1867, død 01.10.1941.
Han var en kendt sommergæst i Løkken, som efter en konkurs i 1898 opgav sin juridiske karriere og valgte en tilværelse som erhvervsforfatter.
Hans samlede opus hører til samtidens omfangsrigeste, spændende fra roman og drama til aktuel debat og personalhistoriske værker.
Palle Rosenkrantz slog igennem som dansk krimi-pioner med den historiske roman Mordet i Vestermarie (1902), efterfulgt af blandt andet Hvad Skovsøen gemte (1903) og Barberkniven (1907), samt novellesamlingen Privatdetektiven (1905).
Hans hørespil Sørensen (1939) om Frederik 7. og grevinde Danner blev til filmen Sørensen og Rasmussen (1940). Det veloplagte litterære erindringsbind Tredive Aar paa det danske Parnas (1927) er særdeles informativt med hensyn til både ophavsmanden og hans samtid.
Han er den første egentlige kriminalforfatter i Danmark, selv om Steen Steensen Blichers Præsten i Vejlbye (1829) regnes som den første danske kriminalfortælling.
Palle Rosenkrantz udgav i alt godt et dusin romaner og tre novellesamlinger i krimigenren - de fleste i århundredets første årti.
Siden 1987 er der årlig blevet uddelt en Palle Rosenkrantz-pris efter indstilling af Det Danske Kriminalakademi.
 
Palle Rosenkrantz er begravet på Søllerød Kirkegård: klik her >>>
 
 
 
Forfatterne: klik her >>>
 


 
KRAFTnewmedia.dk