Michael Ancher (1849-1927), landskabsmaler

Slægthistorie
Ancher, Michael Peter, 1849-1927, maler. *9.6.1849 på Frigaard, Rutsker sogn, Bornholm, ?19.9.1927 i Skagen, begr. smst. Forældre: Gårdejer, senere købmand Hans Michael A. og Ellen Elisabeth (Elna) Munch. ~18.8.1880 i Skagen med maleren Anna Kirstine Brøndum (se Ancher, Anna); *18.8.1859 i Skagen, ?15.4.1935 smst., datter af købmand, hotelejer Erik B. og Ane Hedvig Møller.

Biografi
Michael Anchers lyst til at blive maler begyndte, da han på godset Kalø 1865 traf malerne Th. Philipsen og Vilh. Groth, og ønsket blev derefter styrket gennem venskabet med Johs. Boesen. Foråret 1871 søgte han kunsthistorikeren Jul. Langes råd om kravene til at blive figurmaler og blev samme efterår optaget på Akademiet. Uddannelsen, der faldt i en krisetid i dansk kunst, blev en skuffelse for ham. Han avancerede hurtigt til modelskolen, men det lykkedes ham aldrig at tage afgang. 1874 debuterede han med det figurrige En jysk barselstue, med motiv fra Mols. Samme sommer besøgte han første gang Skagen, hvor han fandt en rigdom af emner, som han de følgende år bearbejdede i talrige tegnede og malede skitser. 1875 forlod han definitivt Akademiet og opholdt sig i stadig længere perioder på Skagen, optaget af fiskernes liv og arbejde. På grundlag af sine studier malede han snart genrebilleder, snart mere virkelighedstro skildringer af landskabet og befolkningen. Efter råd fra Jul. Lange rejste han ikke udenlands for at uddanne sig, men koncentrerede sig om Skagen, som han som figurmaler foreløbig havde for sig selv. Han fulgte tidens krav og lagde sine bedste kræfter i de store, ambitiøse figurkompositioner, han år for år præsenterede på Charlottenborgudstillingen, 1876 Fiskere på en klit, 1877 En lægprædikant, 1879 Fiskerpiger på Sladrebakken, de to sidste i aftenbelysning. De viser ham som en duelig figurmaler og betegnede i samtiden en vis fornyelse. Efterhånden som han levede sig ind i miljøet og lærte befolkningens hårde liv at kende, ændrede hans maleri imidlertid karakter i mere realistisk retning. Inspireret af redningsmanden Lars Kruses skæbne malede han således 1879 Vil han klare pynten?, hvormed han 1880 fik sit kunstneriske gennembrud. Denne skildring, hvis patos skal demonstrere den menige skagbos heroiske liv, opfyldte epokens drøm om en national kunst i den store stil med emne hentet hos det danske folk. Den for sin tid realistiske maleform peger imidlertid ubevidst fremad. Da Skagen fra omkring 1880 blev samlingssted for de danske og skandinaviske kunstnere, der, inspireret af fransk kunst, skabte et moderne, nordisk friluftmaleri på det sted, han havde gjort kendt, kæmpede A. først imod. Men han undgik ikke at forholde sig til de ny idealer, der var væsensforskellige fra hans egne, især ikke da hustruen Anna straks engagerede sig i dette maleri, baseret på farve, lys og oplevelse, og blev en af gennembruddets malere. A. malede nu en række arbejder, der må betragtes som fuldgyldige eksempler på den nye udtryksform, Figurer i et landskab, fulgt af flere andre fra Skagens yderste Østerby med blinde Kristian som motiv. A.s monopol som skagensmaler blev imidlertid brudt definitivt med Chr. Krohgs og Oscar Björcks sommerophold og især af P.S. Krøyer, der fra 1882 kom regelmæssigt til Skagen. Trods inspirerende og muntert samvær følte han sig i en ubehagelig konkurrencesituation og valgte da ofte emner, hvor han kunne vise sig uafhængig. Den syge pige 1883 og Portræt af kunstnerens hustru 1883-84, der viser Anna A. i profil, kort før hun fødte datteren Helga, et motiv der med datidens øjne var anstødeligt og klassificerede A. som radikal. Barnet i huset gav ham en ny motivverden, og lettede samtidig lidt på hans selvhøjtidelighed. A. forlod atter den rene naturalisme, men fandt anvendelse for erfaringen, da han skabte det afklarede, moderne monumentalmaleri, der repræsenterer hans væsentligste kunstneriske indsats. Her forenede han i en personlig form principperne fra den klassiske figurkunst, der var hans udgangspunkt, med motiver fra virkeligheden, og valgte emner enten fra skagensfiskernes liv eller fra familiens eller vennernes kreds. I denne syntese indgår også landskabet og portrættet, en genre han havde dyrket siden ungdommen. Hovedværket fra 1880erne, En barnedåb, blev begyndt 1883 og fuldendt i flere tempi. Omgivet af familie og kunstnervenner er hans hustru og datter hovedpersoner i en malerisk fremstilling, som gennem kompositionen er gjort monumental. Samme træk kendetegner en række af de fiskerbilleder, der fulgte efter gennembruddet. Heroiseringen af fiskerne og redningsmændenes liv var fortsat tilstede og kulminerede i det kolossale Den druknede, inspireret af Lars Kruses død 1894. A. hverken kunne eller ville slippe den klassiske kunsts idealer, men friluftstudierne kom allerede tidligt de store billeder til gode. Han var desuden forankret i den hollandske 1600tals-kunst, især Frans Hals, Vermeer van Delft og Rembrandt, som det ses i Familiebillede, juledag 1900 og Kunstdommere fra 1906. Opholdet i Frankrig 1889 medførte en vis frigørelse, f.eks. hovedværket Pigen med solsikkerne, og bidrog til at give inspirationen bedre form i mere skitseprægede arbejder, hvoriblandt Anna og Helga i haven. A. byggede almindeligvis sine kompositioner op gradvist, og lærte efterhånden også at gennemføre dem, så resultatet virker afklaret, om end kun sjældent ubesværet. Ofte malede han replikker eller varianter af sine motiver, og havde tidligt et stort publikum, især til sine genrebilleder og fiskerportrætter. De mange skitser, som er bevaret fra alle stadier af tilblivelsen, viser ham som en flittig og udholdende håndværker, der klart var bedst, når han arbejdede spontant. Til bl.a. Mandskabet reddet 1894 findes modelfotografier, optaget efter hans anvisning. Sidst i 1890erne blev A. ramt af sygdom, som svækkede hans kreativitet. Han malede nu mest portrætter, mange på bestilling, og landskaber fra strand og hede. Men også fra denne sene periode ses lejlighedsvis inspirerede studier af stor kunstnerisk kraft.

Uddannelse
Afbrød sin højere skoleudd. i Rønne grundet familiens økonomiske vanskeligheder; kontorist på Kalø godskontor 1865-71; dimitt. fra C.V. Nielsens Tegnesk. sept. 1871; opt. på Kunstakad. Kbh. okt. kvartal s.å., opr. til modelsk. jan. 1873, indst. til afg. forår 1874, forår 1875, okt. 1875; forlod Akad. uden afg.

Rejser og udlandsophold
Tyskland, Wien 1882; Holland, Belgien, Paris 1885; Paris (1888?-)89; Tyskland (Berlin) Holland 1891; Italien 1897.

Stillinger og hverv

Stipendier og udmærkelser
Akad. 1877, 1885 (mindre), 1888 (store); Hielmstierne- Rosencrone 1879; Ancker 1887. Neuhausens Pr. 1877; Aarsmed. 1 1887, 2 (Eckersberg Med.) 1889; Thorvaldsens Med. 1896; guldmed. Paris 1889; Berlin 1891; Antwerpen 1894; lille guldmed. Budapest 1906.

Udstillinger
Charl. Forår 1874-1925, 1927; Nord. Konstutst., Göteborg 1881; Nord. Kunstudst., Kbh. 1888; En Saml. moderne da. Kunst, Kunstforen., Kbh. 1890; Raadhusudst., Kbh. 1901; Forum 1929; Fra Michael, Anna og Helga Anchers Saml., Skagens Rådhus 1983, Kunstforen., Kbh. 1983; Dengang i 80'erne, Kunstforen., Kbh. 1983; 1880-erne i nordisk maleri, Stat. Mus. for Kunst m.fl. 1985-86; Da. sommer gennem 200 år, Sophienholm 1992. I udlandet: Erste internat. Kunst-Ausst., Wien 1882; Internat. Kunstausst., Berlin 1891; Expo. Universelle, Antwerpen 1894; verdensudst., Paris 1889, Chicago 1893; Nord. Kunstausst., Lübeck 1895; verdensudst., Paris 1900; nord. udst., Mus. of Fine Arts, Budapest 1906-07; Works by Da. Painters, Guildhall, London 1907; Modern Da. Artists, Brighton 1912; Nyere da. kunst, Liljevalchs, Sth. 1919; Da. Nat. Exhib., Brooklyn Mus. 1927; L'art danois, Jeu de Paume, Paris 1928; Den da. Kunstudst., Kunstnernes Hus, Oslo 1931; da. udst. i Riga 1936; i Budapest 1936; i Bukarest 1936-37; i Beograd 1937; 1880-erne i nord. maleri, Stat. Mus. for Kunst m.fl. 1985-86. Separatudstillinger: Kunstforen., Kbh. 1892, 1904; Charl.borg, 1928 (mindeudst.); Skagens Mus. og Charl.borg 1949 (retrosp.); Olieskitser af Michael, Anna, Helga Ancher, Anchers Hus, Saxilds Gaard, 1990, 1992.

Værker
En jysk barselstue (1874, Skagens Mus.); Fiskere som i uvejr iagttager de forbisejlende skibe (1876); En lægprædikant holder gudstjeneste på Skagens strand (1877, Neuhausens Pr., Skagens Mus.); Portræt af Anna Brøndum (1878, Anchers Hus); Fiskerpiger på Sladrebakken (1879, Skagens Mus.); Vil han klare pynten? (1879, H.M. Dronningen); Figurer i et landskab (1881, Hirschsprung); Hæklende ung pige, Tine (ca. 1880, Ordrupgaard); Fiskere i færd med at sætte en rorsbåd i vandet (1882, Skagens Mus.); Den syge pige (1882, guldmed. i Paris 1889, Stat. Mus. for Kunst,); Redningsbåden køres gennem klitterne (1883, Stat. Mus. for Kunst); Blinde Kristian (1883, smst.); Portræt af kunstnerens hustru (1884, Hirschsprung); Fattig Kristian uden for sit hus (1884, Nasjonalgal., Oslo); En barnedåb (1887, Aarsmed., Ribe Kunstmus.); To piger på en mark (1887, Stat. Mus. for Kunst); Anna Ancher ved klaveret (1887, Skagens Mus.); Julenissen står model (1888, smst.); Udenfor et hus på Skagen (1888, Malmö Mus.); Fiskere ved stranden en stille sommeraften (1888, Eckersbergs Med., Stat. Mus. for Kunst); Pigen med solsikkerne (1889, smst., variant 1893 i Anchers Hus); To fiskere (1889, smst., dep. Skagens Mus.); Helga som barn (1890, Anchers Hus); Anna Ancher med blå baggrund (1893, smst.); P.S. Krøyer (1893, Hirschsprung); Mandskabet reddet (1894, Stat. Mus. for Kunst, dep. i Horsens Kunstmus. Lunden); Den druknede (udst. 1896, Stat. Mus. for Kunst, dep. Skagens Mus.); Fiskere vender hjem fra Nordstranden (1898); Jens Røntved foran sit hus ved Fyrbakken (1901, Skagens Mus.); Familiebillede, juledag 1900, (1903 smst.); Portræt af Anna Ancher (1901, Charl.borg, Udst.kom.); Kunstdommere (1906, Fr.borgmus.); Gamle fru Brøndum med hvid kappe (1907, Skagens Mus.); Carl Locher med sin hund Tiger (1909, smst.); Ung høstmand rider hjem (1915, smst.); Stormvejr, Skagens Gren (1918, Stat. Mus. for Kunst); tegn. og grafik i Kobberstiksaml. og i Skagens Mus.; studiesaml. i Anchers Hus (Helga Anchers Fond, Skagen).

Litteratur
Sig. Müller: Nyere da. Malerkunst, 1884; Karl Madsen i: Tilskueren 1886, 210-30; Knud Søeborg i: Ord och Bild 1904, 599-606; Ill. Tid. 34, 1903-04, 569-72; Hver 8. Dag, 1908-09, 666-69 (stenogr. interv.); Smaa Kunstbøger, nr. 7, 1912; Alba Schwartz: Skagen før og nu, I-II, 1912f; Chr. Krohg i: Kampen for Tilværelsen. IV, 1920, 159-63; Carl V. Petersen i: Tilskueren 1928, I, 194-97; Karl Madsen: Skagens Malere, 1929; Sig. Schultz: Da. Genremaleri, 1928; Johs. V. Jensen: Form og Sjæl, 1931; Karl Madsen i: Tilskueren 1934, I, 178-81; Johs. V. Jensen: Jydske Folkelivsmalere, 1937; Walther Schwartz: Malere ved Staffeliet, 1941; samme: Skagen i nord. kunst, 1952; Inge Mejer Antonsen i: Nat.mus. Arb.mark 1966, 127-42; Knud Voss: Skagensmalerne, 1975; Ole Wivel: Rejsen til Skagen, 1977; Hanne Westergaard i: 1880-erne i nordisk maleri, Stat. Mus. for Kunst, 1986; Elisabeth Fabritius i: Skandinavisk kunst og fotografi, Munch-mus. skrifter 4, Oslo 1988; samme i: De lyse sale, festskr. til Bente Skovgaard, 1990; samme i: Ribe Kunstmus. 100 år, 1991; samme: Michael Anchers ungdom 1865-80, Skagen 1992. Avisartikler: Pol. 10.11.1888; 9.3.1892 (begge E. Hannover); 17.8.1901 (L. Mylius-Erichsen); 18.8.1905 (samme); 27.3.1904 (V. Stuckenberg); 5.5.1908 (Jens Thiis, optr. i Jens Thiis: Nord. Kunst, 1920, 148); Berl. Tid. 9.6.1919 (Th. Oppermann); Pol. 19.6.1919 (kronik, Karl Madsen) og 9.6.1924 (kronik, L. Tuxen); Pol. 21.9.1927 (nekr., Karl Madsen); Roskilde Dagbl. 21.9.1927 (interv. med L. A. Ring); Soc.dem. 4.2.1928 (S. Danneskjold Samsøe). Auktioner: Charl.borg 1888; A. Bruun Rasmussen nr. 178, 1965 (dødsbo); nr. 193, 1966 (dødsbo). Arkiv i Helga Anchers Fond; breve (Det kgl. Bibl.).

Kilde: Weilbach

Gravsted: klik her >>>

Lønstrup malerne: klik her >>>