Margrethe Søborg (Café-ejer)

Margrethe Søborg var født i Aaby sogn i 1882 og kom i 1914 til Løkken uden særligt mange midler, men med sin enorme flid og sin vilje til at tage fat, blev hun  i 1915 i stand til at købe en grund i Nørregade, hvor hun opførte et bageri, der efter en udvidelse blev landskendt under navnet Konditori Søborg.
Det blev senere udvidet med en stor sal, der blev samlingssted for byensmange kunstnere og borgere samt byens turister og oplandets beboere.
På Café Søborg arrangerede hun mange musikaftener med kendte kunstnere, der var med til at gøre Løkkens navn kendt over det meste af landet.
På Margrethe Søborg 70-års fødselsdag havde kunstneren Erik Larsen på fornøjelig måde skildret frk. Søborgs liv i en billedmappe.

I 1919 købte hun Hotel Klitbakken men solgte den året efter til en Otto Chr. Hedegaard, der igen i 1931 overdrog hotellet til Margrethe Søborg, som dog videresolgte det nogle måneder senere.

Tilbage til mæcdener: klik her >>>