Lars Nielsen (1893-1965), maler

Slægten
Lars Nielsen, maler, blev født på Slotved Fattiggård uden for Sindal. Moderen var et ugift fattiglem, faderen ukendt. Drengen kom tidligt ud at tjene som hjorddreng, men viste talent for at tegne. Ved et tilfælde kom han i malerlære i Vrå. Her sugede han lærdom til sig, dels på højskolen, dels på teknisk skole, men især fik mødet med forfatteren Thomas Olesen Løkken betydning for ham.

Biografi
Han kom ved et tilfælde i malerlære i Vrå, og her mødte han kunsten på højskolen, og da
vennen Thomas Olesen Løkken flyttede til Løkken i begyndelsen af 1920erne, fulgte Lars Nielsen efter, og han gled naturligt ind i byens kunstnerkoloni omkring Thomas Olesen Løkken, og hans startede sammenslutningen ”Regnbuen” sammen med vennerne Erik Larsen og Chr. Valentinusen. Her traf han endvidere ungdomsvennen, Jens Bang, der drev en manufakturhandel i byen, og der skete det både forbavsende og glædelige, at byens borgerkoner fik ham sendt på Kunstakadmiet i København.

”Hans tegninger, arvareller og pasteller hænger ikke på kunstmuseer. De gik som bagerens brød: Direkte ud af ovnen til kunden”. Således indleder Erik Damgaard Rasmussen sin bog, ”Lars Nielsen – som vennerne husker ham”.
Det meste af Lars Nielsen produktioner befinder sig i privat eje, og der er her især tale om tegninger og akvareller, idet han ikke i overvejende grad beskæftigede sig med oliemaleriet. Lars Nielsen var indfangeren af øjeblikket, og den kunst mestrede han med sin hurtige pen. Hvad angår udbredelsen i Løkken hjem, overgås han nok kun af vennen Erik Larsen.

Under opholdet i Løkken traf Lars Nielsen ingeniør Jørgen Fibiger, der ledede arbejdet med etableringen af Løkken Læmole. Dette blev kimen til et livslangt venskab mellem de to, og da udbygningen af Hirtshals Havn stadig krævede Fibigers tilstedeværelse dér, fulgte Lars Nielsen med og slog sig sidst i 1920erne ned i Hirtshals.

I Hirtshals skabte Lars Nielsen sit største arbejde: Den store frise i auktionshallen, hvor han i 28 billeder med ansigter fra egnen skildrer havnens tilblivelse.
Denne frise hænger i dag efter en gennemgribende restaurering af Elas Kruse på offentlige kontorer og bygninger i Hirtshals.

I 1960 bosatte han sig i Hjørring, hvor han døde.

Uddannelse
Med et statsstipendium i ryggen kom han fire år på Ålborg Tekniske Dagskole. Her fortsatte interessen for at tegne og male, og han blev bestyrket i, at han kunne ernære sig som kunstner. I vinteren 1926 blev det til en udstilling i Kunstforeningen i Ålborg.

Signatur:

Lars Nielsen er begravet på: Hirtshals Kirkegård

Malerne: klik her >>>

 
KRAFTnewmedia.com