Malerne kommer til byen 

 
Badebyer har en særlig tiltrækning på kunstmalere. En konstatering, som vistnok rummer en grov generalisering. Men nogle har, og andre har haft. Løkken er en af dem. I 1920erne, 30erne og 40erne. Man kan spørge, om det var lyset og landskabet, bymiljøet, kammeraterne og festerne. Det kunne også være afsætningsmulighederne. Eller det hele i forening.  Den gamle vesterhavsby, Løkken – omkring århundredskiftet med præg af købstad og lilleby – tog udfordringen op, da skudehandlen med Norge måtte ophøre. Købmandsgårdene blev til badehoteller og gæstet af et celebert publikum, der klædte stort om til middagen.  Jernbanen bragte siden 1913 hver søndag i sommertiden et tusindtalligt badelystent publikum til stranden. Flere kom, da automobilet i 30erne blev mere almindeligt. Byen var ikke større, end folk kendte dem, der kom for længere tid. Blandt dem var kunstnerne gæster, byen tog til sit hjerte,  ”Kunstnerne er kommet” proklamerede ”Løkken Folkeblad” og holdt sommeren igennem læserne orienteret om kunstnerne og deres udstillinger. Nogle boede her fast, få eller mange år, og havde en funktion i lokalsamfundet. Som deltagere i konkurrencer om en turistplakat i 1930, eller som dommere ved sandkonkurrencerne på stranden. Andre kom kun for sommeren, men var en fast del i bybilledet.  Chr. Valentinusen og Erik Larsen var børn af Løkken. Lars Nielsen boede her en årrække, det gjorde Ane Brügger også. Asger Jorn giftede sig med jordmoderens datter.  Tjek Jerne og Carlo Wognsen havde sommerhus her. Anders Norre havde familie i byen, kom her mange år hver sommer og blev så fastboende.  Så er kun nævnt nogle få. Men listen over malere med tilknytning til byen er længere. Nævnt i flæng: G.K. Hansen, Sven Fritzsche, Gross, Knut Dokker, Kongsmar, Korn og Aage Sørensen. Skulle man vove en digrssion: Den første maler i Løkken var Peter Boye, fisker og formand for fiskeriforeningen. På sine ældre dage begyndte han at male. En af de sidste var også fisker, Julius Jensen, med signaturen ”Julle”. En senere maler, der levede af det, var Wolmer Zier, og byens hidtil sidste professionelle og fastboende er John Kristensen.
 
Oversigten: klik her >>>