Holger Drachmann

Rødspætte a la Drachmann

Rødspætte a la Drachmann er fyldt med rejer og asparges og har fået navn efter nationalpoeten Holger Drachmann, og den er en sand nydelse. Den tilhørende sauce er ikke af denne verden, den er himmels ’

Ingredienser
1 rødspætte pr. person
Hvedemel
Æg
Rasp
Rejer
Asparges

Rødspætten skæres langs med ryggen og ud til siden, så der dannes en lomme, Den dobbeltpaneres, dvs. at den først vendes i hvedemel, dyppes i æg og til sidst i rasp blandet med salt og peber. Den steges gyldenbrun i godt bruset smør og fyldes herefter med varme rejer og asparges,

Til rødspætte serveres kogte kartofler og hummersauce.

Ingredienser til hummersauce
7-8 personer

1 kg hele hummere
1 l vand
1 gulerod
1 porre
1/8 rodselleri
5 peberkorn, hvide
1 fed hvidløg
½ spsk paprika
½ spsk tomatpuré
1 ½ dl piskefløde
Cognac efter behag

Tø hummere op, hvis de er dybfrosne. Kroppen skilles fra halerne og den knuses, De knuste skaller brunes i olie sammen med gulerod, porre, selleri, løg og hvidløg. Der tilsættes derefter vand, paprika og tomatpuré. Det hele koges i 30 min. Fonden sigtes og fløde hældes ved, Fonden koges ned og smages til med salt og cognac, Hummerkødet anvendes som tilbehør.

Spis med... : klik her >>>